Til messen kan I høre Københavns stadsarkitekt, Camilla van Deurs, fortælle om de udfordringer, som København står overfor i forbindelse med, at vi er flere og flere, der gerne vil have glæde af byen.
Den stigende efterspørgsel på boliger i København betyder, at der er brug for 60.000 nye boliger i alt over de næste 10 år, hvoraf 15.000 af dem vil være almene boliger. Samtidig er der et behov for nye boligformer, hvor vi kan bo tættere sammen. Det drejer sig f.eks. om generationsboliger, ældreboliger, bofællesskaber og helt små boliger, der kan fremme diversiteten og den arkitektoniske kvalitet i København
Camilla van Deurs
Camilla van Deurs har været stadsarkitekt i Københavns Kommune siden februar 2019. Som stadsarkitekt rådgiver hun hele Københavns Kommune i spørgsmål inden for arkitektur og byudvikling, og bidrager til dialog med byens borgere, bygherrer og erhvervsliv, for at sikre at arkitekturpolitikken udfoldes.