2022 er skudt i gang – men har I styr på jeres planer for året? Et nyt år er et friskt lærred, der giver jer mulighed for at udfolde jeres ønsker og drømme. En nedfældet plan kan være med til at gøre drømmene til konkrete forslag og ændringer i boligforeningen. Har I for eksempel et ønske om en mere bæredygtig forening? Ønsker I at øge ejendommens værdi? Har foreningen brug for at blive rystet tættere sammen gennem flere sociale arrangementer? Eller er det et større engagement i og interesse for bestyrelsesarbejdet, der er behov for?
Til Boligforeningernes Dag vil der være eksperter og fagpersoner til stede, der kan vejlede jer i, hvordan I bedst muligt indfrier jeres ønsker og drømme – uanset hvad det måtte omhandle. De kan hjælpe jer med at identificere, hvad der er en realistisk målsætning, hvad der skal prioriteres først, og hvordan processen skal planlægges.
Læs mere om de forskellige udstillere under ‘Udstillere’ og få på forhånd styr på, hvem I skal henvende jer til under messen for at komme videre med jeres planer for året.