Hvordan markedsfører man bedst sin messedeltagelse? - Boligforeningernes Dag

Hvordan markedsfører man bedst sin messedeltagelse?

Som udstiller på messen kan det betale sig at være proaktiv i sin markedsføring både over for eksisterende og nye kunder

For at få en succesfuld messe, hvor man går derfra med en række konkrete leads, kræver det proaktiv markedsføring fra både arrangøren og udstillernes side. Som arrangør markedsfører ARENA Marketing messen i SoMe kanaler og anden digital eksponering, med outdoor reklame, på TV2 Play, i e-mail kampagner og egne trykte medier. Men som udstiller kan det også godt betale sig at markedsføre egen messedeltagelse, alene fordi vi ved, at de aktive udstillere får et større udbytte end de passive.

Hvorfor invitere eksisterende kunder?

I dag har virksomheder ofte mindre direkte personlig kontakt med deres kunder, og mange konkurrenter gør det sværere at fastholde virksomhedens eksisterende kunder. Når udstillere proaktivt inviterer egne kunder til messen, kan det bygge ekstra loyalitet, som er meget værdifuld. På messen er der derfor mulighed for at have samtaler med jeres eksisterende kunder, hvilket i højere grad end email og telefonsamtaler er med til at styrke den personlige kontakt mellem jer og kunderne.

Eksisterende kunder tenderer til mersalg, og statistikker viser at sandsynligheden for at lave mersalg til en eksisterende kunde er 60-70%, hvor det hos en ny kunde kun er 5-20%. Derudover er det 5 gange så dyrt at tiltrække en ny kunde, som det er at bevare en eksisterende kunde. Så der er meget at hente ved at pleje relationen til egne kunder på messen.

Hvorfor markedsføre overfor nye kunder?

For nogle udstillere er det nærliggende at tænke, at det alene er messearrangøren , der må sørge for at tiltrække besøgende. Men der er faktisk en del fordele i selv at markedsføre sin messedeltagelse bredt over for potentielt nye kunder. Når nye kunder vælger at besøge  messen efter at have set jeres markedsføring, vil de som minimum besøge jeres stand og dermed give jer et forspring i forhold til andre udstillere.

Den grundlæggende præmis for en succesfuld messe er et stort inflow af besøgende. Alle udstillere vinder med et stort antal besøgende, da netop messekonceptet lægger op til at finde inspiration og skabe netværk blandt udstillere, som man ikke nødvendigvis kendte i forvejen. Derfor vinder alle på et proaktivt mindset i markedsføring og omtale af virksomhedens messedeltagelse.

Den bedste markedsføring af jeres messedeltagelse er gratis

Med enkle tiltag kan udstillere løfte deres markedsføring uden større omkostninger:

  • Klæd jeres udadvendte personale (salgs- og kundeservicepersonale) på til at fortælle om messen i deres samtaler med boligforeninger f.eks. gennem interne nyhedsmails.
  • Udarbejd indhold (kundecases, produktfeatures, rådgivning mv.), der kan inspirere bestyrelser i boligforeningerne. Dette content kan bruges flere steder:
    • I e-mail nyhedsbreve
    • I opslag på Linkedin og Facebook
    • I interne som eksterne trykte udgivelser (magasiner, brochurer etc.)
  • Integrer jeres fortælling om messedeltagelse i interne og eksterne præsentationer, oplæg mv.
  • Gør brug af markedsføringsmateriale, som ARENA Marketing stiller til rådighed (Dette kan hentes online via jeres Udstillerlogin eller kontakt til camille@minbf.dk):
    • E-mail signatur, der inviterer til messen
    • Covers til jeres Facebook og Linkedin sider
    • Billeder og tekster til brug for opslag på jeres Facebook og Linkedin side
    • Invitation til messen (pdf), der nemt kan e-mailes til boligforeninger
    • Plakat, der kan printes
    • Del historier om messen fra Min Boligforenings/ARENA Marketings Facebook side eller Linkedin side

RELATEREDE INDLÆG

Messen slutter med en “Gårdfest”

Afrund dagen sammen med de besøgende og andre udstillere til “gårdfest” ved Torvescenen fra kl 17:30 til 18:30. Efter en lang og udbytterig dag sænker

Arrangeres af

Min Boligforening ApS

info@bfdag.dk
Messens åbningstid: 09.00-19.00

Persondata- og cookiepolitik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Holler Box