Mads Boserup Lauritsen, arkitekt, bybonde og indehaver af TagTomat, fører os igennem dagen på Torvescenen, hvor I både kan høre oplæg og deltage i workshops.
TagTomat arbejder for at skabe bæredygtige byer, hvor grønne fællesskaber spirer omkring urbane haver. TagTomat afholder bl.a. planteworkshops for beboere i boligforeninger, hvor målet er at skabe rammerne for grønne gør-det-selv projekter med fællesskabet i centrum, hvor inspiration og videndeling er i højsædet.
Udover, at I kan møde Mads som konferencier på Torvescenen, kan I også deltage i hans workshops og blive klogere på, hvordan I kan komme i gang med Urban Gardening i jeres forening.