Mød andre boligforeninger i Netværksloungen - Boligforeningernes Dag

Mød andre boligforeninger i Netværksloungen

At møde andre boligforeninger, der står med lignende udfordringer som jer selv eller måske endda har nogle gode tips og anbefalinger at dele ud af, er givende for både nye som erfarne bestyrelsesmedlemmer. Det kan ligeledes være, at I står med en masse erfaring, der vil være guld værd for en anden boligforening. Der er altså både mulighed for at udveksle gode råd og anbefalinger, og nogle har endda efterfølgende besøgt hinandens boligforeninger for at besigtige bygge- og renoveringsprojekter. 

“At netværke handler lige så meget om at give som at tage.”

Og det er humlen ved at netværke, nemlig at tilbyde hjælp og viden til andre og give sig lidt tid til at vise f.eks. sit nye tagprojekt frem for en anden bestyrelse, der står overfor en beslutning om samme store investering.

I vores Netværkslounge kan I hele dagen igennem få en snak med andre bestyrelsesmedlemmer. Loungen er dermed åben for netværk fra kl. 9.00-17.00.

Fire netværkssessioner

Fire gange i løbet af dagen faciliterer vi en netværkssession. Her vil en ekstern facilitator hjælpe alle i gang med at skabe en dialog. En netværkssession vil have et emne med stor relevans for bestyrelsesarbejdet med henblik på at sætte et fokus for samtalerne. En netværkssession vil vare ca. 30-45 min.

Programmet for Netværksloungen kan ses her

Der er ikke tilmelding til netværkssessionerne, så det er først-til-mølle.

 

RELATEREDE INDLÆG

Vi ses på lørdag!

Så er det på lørdag d. 2. marts, at Boligforeningernes Dag 2024 løber af stablen. Dørene åbner kl. 9:00, og der er gratis adgang –

Lav dit eget messeprogram

Vi tyvstarter messen med en velkomst-SMS. Her vil du som tilmeldt til messen nemlig modtage en SMS fra Boligforeningernes Dag med et link til en