Netværksloungen retter fokus mod foreningslivet - Boligforeningernes Dag

Netværksloungen retter fokus mod foreningslivet

I Netværksloungen er fokus på at lære af hinanden gennem dialog. Med udgangspunkt i et bestemt emne vil en facilitator fire gange i løbet af messedagen hjælpe jer igang med en god og givende dialog. Fire forskellige emner skal hjælpe jer med at blive klogere på forskellige dele af jeres forening. Fælles for dem alle er, at de drejer sig om foreningslivet.

Den gode generalforsamling (kl. 10:00)

Netværksloungens første session har fokus på generalforsamlingen. En velfungerende og -organiseret generalforsamling skaber stor værdi i en forening. Det er tidspunktet, hvor beboere kan komme til orde, og hvor bestyrelsen kan blive klog på, hvilke projekter der skal prioriteres i hvilken rækkefølge. Samtidig er generalforsamlingen en oplagt mulighed for, at beboere kan få en stærkere relation hinanden imellem.

Sociale aktiviteter i foreningen (kl. 11:00)

Som del af en boligforening deler man sin hverdag med hinanden på den ene eller den anden måde – lige fra strømafbrydelser, vasketider eller duften fra grillen i baggården. Anden netværkssession stiller skarpt på, hvordan sociale aktiviteter kan være med til at styrke foreningslivet. Ved man, hvem der bor i foreningen, er der også større incitament hos hver enkelt beboer til at kere sig om hinanden og engagere sig i arbejdet i foreningen.

Bedre bestyrelse (kl. 13:00)

Bestyrelsen er tovholder i foreningen. Det er bestyrelsen, der kan rykke på muligheder og projekter i foreningen, men det er samtidig også dem, der varetager øvrige beboere i foreningens ønsker – og så i øvrigt i de fleste tilfælde i deres fritid.

En velfungerende bestyrelse er altafgørende for en velfungerende forening, men der er mange forhold, der skal tages hensyn til. Netop derfor stiller tredje netværkssession skarpt på bestyrelsesarbejdet.

Konfliktløsning (kl. 14:00)

Konflikter kan opstå på mange niveauer og af mange grunde. Ens for dem alle er det dog, at ingen synes om, når de er der. Det kan være svært at finde frem til den bedste løsning på et problem, eller hvodan man skal gribe det an. Konfliktløsning er derfor emnet i dagens sidste netværkssession, hvor dialogen gør det muligt at lære af andre foreninger, der måske har været igennem lignende situationer og har gode råd og løsningsforslag.

RELATEREDE INDLÆG

Konferenciers og oplægsholdere

  Boligforeningernes Dag byder på mange prominente talere, der vil gøre jer klogere på relevante emner for boligforeninger. Mange temaer vil derfor blive dækket i

Udstillere

  Boligforeningernes Dag er lige om hjørnet. Derfor bruger vi den næste dage på at opsummere de vigtigste ting, så I kan blive helt klar

Arrangeres af

Min Boligforening ApS

info@bfdag.dk
Messens åbningstid: 09.00-19.00

Persondata- og cookiepolitik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Holler Box