Sessions i Netværksloungen - Boligforeningernes Dag

 

Det at møde ligesindede med lignende udfordringer samt at få et par gode råd og anbefalinger er værdsat hos både nye som erfarne bestyrelsesmedlemmer. Derfor bliver der i Netværksloungen afholdt fire netværkssessions, hvor en facilitator hjælper den gode dialog i gang med afsæt i forskellige emner, der er relevante i en boligforening.

 

10:00 – 10:45: Den gode generalforsamling

En god generalforsamling kræver forberedelse i et samarbejde mellem bestyrelse, administrator og revisor samt evt. andre eksterne rådgivere. Jo bedre forarbejde bestyrelsen har lagt i forslag og præsentation af disse, jo bedre kan meningsudvekslinger håndteres og beslutninger træffes. Hør Azets oplæg til den gode generalforsamling som oplæg til netværksdelen.

 

11:00 – 11:45: Sociale aktiviteter – hvordan skaber man et godt sammenhold? 

Fællesskabet blomstrer igennem fælles aktiviteter. Alt fra arbejdsweekender til fastelavnsarrangement og gårdfester er med til at skabe dialog, bygge bro mellem forskelligheder og ikke mindst noget så enkelt som at lære hinanden bedre at kende. Hør Azets oplæg til et godt sammenhold som oplæg til netværksdelen.

 

13:00 – 13:45: Bedre bestyrelse – gode råd til bestyrelsesarbejdet

Der er ofte i en bestyrelse en forventning om, at formanden løfter det største læs, og at alt bestyrelsesarbejde er ulønnet. Hvordan kan man løse mere ved tydelig intern rollefordeling og gennem uddelegering, hvor beboere kan involveres? Hør Azets oplæg til en bedre bestyrelse som oplæg til netværksdelen.

 

14:00 – 14:45: Konfliktløsning – hvordan løser I konflikter? 

Konflikter, små som store, hænger uvægerligt sammen med at bo mange mennesker sammen i en fælles ejendom. Men hvordan kan bestyrelsen med få greb håndtere og løse indbyrdes konflikter, og hvor kan man få hjælp, hvis det går helt galt? Hør Azets oplæg til konflikthåndtering som oplæg til netværksdelen.

 

Der er ikke tilmelding til netværkssessionerne, så det er først-til-mølle. Der kan max. deltage 30 personer, og der vil være behørig plads og afstandskrav.

 

RELATEREDE INDLÆG

Områder og aktiviteter

Boligforeningernes Dag er indholdsrig, og I får derfor en gennemgang af de forskellige områder, I kan besøge. Få i øvrigt det store overblik over, hvad

Konferenciers og oplægsholdere

  Boligforeningernes Dag byder på mange prominente talere, der vil gøre jer klogere på relevante emner for boligforeninger. Mange temaer vil derfor blive dækket i

Arrangeres af

Min Boligforening ApS

info@bfdag.dk
Messens åbningstid: 09.00-19.00

Persondata- og cookiepolitik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Holler Box