Om os - Boligforeningernes Dag

ARRANGERET AF MIN BOLIGFORENING

Om Boligforeningernes Dag

Danmarks første messe kun for andels- og ejerboligforeninger samt almene boligforeninger

Her kan du opleve

På Boligforeningernes Dag får I en unik mulighed for at opleve inspirerende oplæg på messens to scener, møde relevante udstillere og udvide jeres netværk. 

Hovedscenen

Bliv inspireret når Hovedscenens oplægsholdere deler indsigter og idéer til, hvordan fællesskab og trivsel kan styrkes i boligforeninger.

Udstillere

Mød over 150 udstillere fra forskellige brancher, som tilbyder unikke løsninger til boligforeninger. Få rådgivning til jeres næste projekt. 

Netværksloungen

Del erfaringer med andre bestyrelsesmedlemmer, og få nye idéer til at styrke fællesskabet og samarbejdet i jeres boligforening.

Messen, der samler boligforeninger om fællesskab og nye ideer

Boligforeningernes Dag er den første messe i Danmark, der samler bestyrelser og engagerede beboere fra de tre største boligsektorer: andels-, ejer- og almene boligforeninger.

Efter tre succesfulde afholdelser vender Boligforeningernes Dag stærkt tilbage i 2026, hvor vi med årets tema, Den engagerede boligforening, sætter fokus på deltagelse som drivkraft i boligforeningerne.

Den engagerede boligforening

Til Boligforeningernes Dag 2026 i København er temaet Den engagerede boligforening. Her dykker vi ned i, hvordan vi kan styrke fællesskabet og få flere med i både det formelle bestyrelsesarbejde og den uformelle deltagelse i foreningen. Det handler om samskabelse, beboerinddragelse og ansvar, der bæres i fællesskab. Hvordan engagerer man flere? Hvordan skaber man ejerskab og lyst til at bidrage – også blandt dem, der ikke sidder i bestyrelsen?

Gennem oplæg på Hovedscenen kan I blive klogere på, hvordan boliglivet fungerer i praksis. Ikke kun gennem mursten og vedtægter, men gennem mennesker og relationer. For uden engagement fra beboerne er det svært at skabe en sund og bæredygtig boligforening.

Hvad kan I forvente?

På messedagen vil stemningen være energisk med en lang række oplægsholdere og over 150 udstillere, der alle er erfarne rådgivere og leverandører til boligforeninger. 

På messens største scene, Hovedscenen, vil der dagen igennem være oplæg, der dykker ned i temaet Den engagerede boligforening med emner, der er relevante for bestyrelser i boligforeninger. På Torvescenen vil der være særligt fokus på inddragelse af deltagerne, netværk, vidensdeling og konkrete cases præsenteret af boligforeningernes samarbejdspartnere. I Netværksloungen kan boligforeninger møde hinanden, udveksle erfaringer og skabe nye netværk. Ved Torvescenen finder du Bytorvet, hvor foodtrucks og kaffevogne sørger for forfriskninger, så du kan tage en velfortjent pause undervejs.

Vi glæder os til at dele en dag fyldt med viden og inspiration med jer!

Tilmeld dig Min Boligforenings nyhedsbrev

Min Boligforening, arrangøren bag Boligforeningernes Dag, holder dig opdateret med nyheder om messen og vores andre gratis events for boligforeninger samt inspiration og viden til bestyrelsesarbejdet. Få indsigt og inspiration direkte i din indbakke.

Arrangeres i samarbejde med

Kontakt os

Udfyld formularen eller kontakt os via info@bfdag.dk