Blandt udstillerstande, scener og aktivitetszoner ligger Bytorvet – et hyggeligt og stemningsfuldt område i grønne omgivelser.
Her er der plads til at tage sig en pause, få sig en forfriskning og mødes med andre fra bestyrelsen, hvor I kan vende den viden, I har erhvervet jer i løbet af dagen.
På Bytorvet finder I blandt andet kaffevogne, hvor man kan få slukket sin kaffetørst og tage sig et lille hvil.
Melder sulten sig, kan I finde lækker mad fra torvets food trucks. De byder på velsmagende street food med muligheder for både dig, der spiser kød og dig, der spiser vegetarisk. Her kan I sætte tænderne i både amerikanske burgers og mexicanske tacos.
Trænger I til en kold forfriskning, kan I også finde kolde øl og sodavand på Bytorvet. Når klokken slår 16 er øllene gratis. Her forvandles området ved Bytorvet nemlig til en gårdfest, hvor dagen bliver rundet af i godt selskab og god stemning.