Torvescenen - Boligforeningernes Dag

Torvescenen

Programmet på Torvescenen består af oplæg fra dem, der er allertættest på arbejdet i boligforeningerne, nemlig bestyrelsesmedlemmer og -formænd.

De enkelte boligforeninger gemmer nemlig på gylden viden. Derfor er det på Torvescenen denne viden, erfaringsdeling og dialog, som er i højsædet, når oplægsholdere i løbet af dagen gør os klogere på emner inden for temaet “Den sunde boligforening”. Oplæggene vil tage udgangspunkt i erfaringer fra konkrete sager, som andre boligforeninger kan lære en masse af. Der vil til alle Torvescenens oplæg være rig mulighed for som publikum at stille spørgsmål og tage del i samtalen. 

På Torvescenen kan I blandt andet opleve Alexander Christoffersen fra A/B Højdevej, der i sit oplæg Det sunde byggeprojekt vil dele sine erfaringer med projekter, der vokser sig større end først forventet. I kan også opleve Casper Nielsen, formand i A/B Trekanten, der i sit oplæg Det sunde renoveringsprojekt vil fortælle om, hvordan man energirenoverer en bevaringsværdig bygning.

Oplæg og samtaler på Torvescenen vil blive faciliteret af vores medarbejdende vært og konferencier, Kristine Virén, der er formidlingschef hos Videncentret Bolius og blandt andet kendt fra DR-programmet Hammerslag.

RELATEREDE INDLÆG

Vi ses på lørdag!

Så er det på lørdag d. 4. marts, at Boligforeningernes Dag 2023 løber af stablen. Dørene åbner kl. 9:00 og der er gratis adgang –

Lav dit eget messeprogram

Vi tyvstarter messen på fredag med en velkomst-SMS. Her vil du som tilmeldt til messen nemlig modtage en SMS fra Boligforeningernes Dag med et link