Dørene til Boligforeningernes Dag åbnes kl. 09:00, hvor messecrewet vil stå klar i indgangen til at modtage jer. Kl. 10:30 vil Carsten V. Jagerkilde, direktør i Min Boligforening, byde jer alle velkommen på Hovedscenen, inden det går løs med oplæg, talks, aktiviteter og networking.
Første oplæg på Hovedscenen starter kl. 10:40, hvor du kan høre Camilla Van Deurs fortælle om Københavns boligudfordringer og -muligheder. På Torvescenen er første oplæg kl. 11:00, hvor Søren Ibsen, salgschef og partner i Greenpipe, der er sponsor på messen, vil gøre os klogere på bæredygtig renovering af faldstammer.
I Netværksloungen starter aktiviteterne allerede kl. 10:00 med dagens første netværksession om den gode generalforsamling. Husk, at deltagelse i netværkssessions ikke kræver tilmelding, men fungerer efter først-til-mølle princippet. Det er derfor en god ide at være der lidt før en netværksessions start.
Kl. 17:30 forvandler begivenhederne på Torvescenen sig til gårdfest, hvor der vil være øl, god stemning og rig mulighed for at vende dagens indtryk.
Kl. 18:30-19:00 rundes dagen af, og I kan gå fra messen med ny viden og spændende ideer til fremtiden i jeres boligforening.