Vandvagt beskytter både mod brand og lækage.
Vandvagt ApS har specialiseret sig i udvikling og produktion af intelligent overvågning af vand- og varmesystemer. Det primære produkt, Vandvagten, er en elektronisk stophane, der automatisk lukker for vandet ved unormalt forbrug, hvilket effektivt forhindrer vandskader og reducerer vandspild.
Vandvagt ApS leverer løsninger, der både holder øje med lækager i bygninger og sikrer, at der altid er vandtilførsel til brandslangerne. Systemet lever op til de nyeste krav om brandsikring – samtidig med, at det kan være med til at spare penge i driftsbudgettet.
Vandvagten er udviklet, produceret og patenteret i Danmark og kan tilpasses både brugsvand og fjernvarmesystemer samt kølesystemer. Den anvendes i alt fra parcelhuse og fritidshuse til industribygninger og skoler, og særligt i ældre beboelsesejendomme, hvor gamle rør og skjulte installationer udgør en risiko, er der stort behov for lækagesikring.