Anne Glad vender tilbage som konferencier på Hovedscenen - Boligforeningernes Dag

Anne Glad vender tilbage som konferencier på Hovedscenen

Vi er glade for at kunne meddele, at Anne Glad igen vil være konferencier på Hovedscenen til Boligforeningernes Dag 2025! Med sin store erfaring og engagement vil hun guide os igennem dagens oplæg og debatter, der i år samles under temaet Den sociale boligforening. Anne har de sidste par år bidraget til at skabe en rød tråd på Hovedscenen og sikret en dynamisk oplevelse for alle deltagere, og i år glæder vi os til endnu en inspirerende dag i hendes kyndige hænder.

Et kendt ansigt med solid indsigt


Mange kender Anne Glad som livsstilsekspert fra DR-programmet Kender Du Typen?, hvor hun med sit skarpe blik for danskernes forbrugs- og livsstilsvaner giver et unikt indblik i, hvem vi er som mennesker. Anne arbejder desuden som selvstændig forbrugsekspert og foredragsholder med fokus på emner som bæredygtighed, forbrug og livsstil – emner, som i høj grad overlapper med udfordringer og muligheder for boligforeninger.

Inspiration og engagement i højsædet


Anne Glad er kendt for sin evne til at skabe en levende atmosfære og engagere både oplægsholdere og publikum. Hendes nærvær og sans for de nyeste trends gør hende til en oplagt konferencier, der formår at skabe overblik og sikre, at alle deltagere får værdifuld inspiration med hjem. På Hovedscenen vil Anne sikre en rød tråd gennem dagens program og facilitere spørgsmål og dialog, så deltagerne får direkte svar på de emner, der er vigtige for dem.

Vi ser frem til endnu en spændende og inspirerende dag med Anne Glad som konferencier på Hovedscenen – og vi glæder os til at byde alle deltagere velkommen til Boligforeningernes Dag 2025!

Relaterede artikler

Hold dig opdateret med de seneste nyheder om Boligforeningernes Dag, og få indblik i spændende oplæg, udstillere og aktiviteter, I kan se frem til på messen.

København

Gå på opdagelse – og vind store præmier på Boligforeningernes Dag!

Når dørene åbner til Boligforeningernes Dag, venter der ikke bare inspiration og gode råd – der er også masser af spændende præmier på højkant! Med ...
København

Mød mere end 40 forskellige brancher, der kan hjælpe jer

Rådgivere, leverandører og serviceudbydere samlet under ét tag! En veldrevet boligforening sikres ved ekspertrådgivning og solide samarbejder. Find jeres næste gode samarbejdspartner til Boligforeningernes Dag.  ...
København

Få overblik over Københavns Kommunes støttepuljer til boligforeninger

Hvordan kan jeres boligforening få støtte til energiforbedringer og byfornyelse? På Torvescenen kan I høre Københavns Kommune fortælle om de forskellige byfornyelsespuljer, der kan hjælpe ...
København

I dag udkommer vores messemagasin!

I dag udkommer en særudgave af Magasinet Min Boligforening, der klæder jer godt på til Boligforeningernes Dag 2025. Her kan I få et overblik over, ...
København

Kan det bæredygtige valg også være det nemme?

Det kan det ifølge Jimmi Algreen Møller, der er direktør i Proline, og som har hjulpet mange boligforeninger med at spare penge såvel som CO2. ...