Messen slutter med en gårdfest! - Boligforeningernes Dag

Messen slutter med en gårdfest!

Vi runder Boligforeningers Dag af i fællesskab med gratis fadøl til en gårdfest på Bytorvet ved Torvescenen, hvor både besøgende og udstillere er inviteret til at deltage. 

Gårdfesten finder sted fra kl 16 til kl 17, og der vil i hele tidsrummet blive serveret gratis, kolde fadøl og sodavand i hyggelige omgivelser. 

Efter en begivenhedsrig og lærerig dag inviteres I til at nyde gårdfesten og afslutte dagen i fællesskab. Her kan I i foreningen tale sammen om, hvad I tager med fra dagen og tale med andre foreninger om deres oplevelser. I kan dele erfaringer og reflektere over det, I har lært i løbet af dagen og måske få et andet perspektiv på tingene fra andre boligforeninger. Her er der gode muligheder for at møde andre besøgende og netværke i afslappede omgivelser og måske få cementeret nogle af de relationer, der er blevet skabt gennem dagen. 

Gårdfesten bliver holdt ved Bytorvet – et hyggeligt og stemningsfuldt område i grønne omgivelser, hvor Torvescenen også er placeret. Efter en dag med spændende oplæg og samtaler bliver området forvandlet til en vaskeægte gårdfest, når klokken runder 16.

Så tag din forening under armen og kom og slut dagen af i godt selskab og god stemning.

RELATEREDE INDLÆG

Vi ses på lørdag!

Så er det på lørdag d. 2. marts, at Boligforeningernes Dag 2024 løber af stablen. Dørene åbner kl. 9:00, og der er gratis adgang –

Lav dit eget messeprogram

Vi tyvstarter messen med en velkomst-SMS. Her vil du som tilmeldt til messen nemlig modtage en SMS fra Boligforeningernes Dag med et link til en