Københavns Kommune - Boligforeningernes Dag

Københavns Kommune

Den bæredygtige boligforening | Energioptimering | Isolering | Renovering | Solceller
FIND OS VED STAND 16A 

Københavns Kommune – Teknik- og Miljøforvaltningen

Bygningsfornyelsen i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning arbejder for at sikre tidssvarende, sunde og gode boliger til københavnerne i byens eksisterende andels-, ejer- og private udlejningsejendomme, og bidrage til at udvikle løsninger, der sikrer grøn omstilling af byens boliger med respekt for Københavns arkitektoniske egenart i samarbejde med Københavnerne selv. Det sker bl.a. gennem indsatser rettet mod etablering af toilet/bad i de boliger, der mangler, støjdæmpning af boliger plaget af trafikstøj, samt støtte til renovering, vedvarende energi og reduceret energiforbrug. Hermed styrker indsatsen den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed i København.

Hør om Københavns Kommunes byfornyelsespuljer, herunder solcellepuljen, der giver støtte en professionel teknisk rådgiver, der screener om jeres ejendom er velegnet til solceller.

Mobilitetsenheden i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning udarbejder planer og strategier for grøn mobilitet i Københavns Kommune, herunder udbredelse af delebiler og ladeinfrastruktur til elbiler. Som en del af dette arbejde har vi fået udarbejdet en vejledning, der skal gøre det lettere for boligforeninger og virksomheder at komme i gang med opsætning af ladeinfrastruktur og etablering af delebilsordninger.

 

 

Kontakt virksomheden

Udfyld formularen