Blandet By - Grønttorvet - Boligforeningernes Dag

Blandet By – Grønttorvet

Grønttorvet har i 2023 vundet Blandet By Prisen for sit arbejde med blandede ejerformer og fællesskaber på tværs.

Fællesskaber på tværs af bolig- og ejerformer kommer ikke af sig selv – det kræver en stor indsats fra beboerne såvel som fra ejendomsejerne og udviklerne af nye byområder.

På Grønttorvet har koncernen bag projektet, FB Gruppen, bevidst valgt at satse på fællesskaber på tværs. FB Gruppen har haft eksterne rådgivere med i processen siden 2018, og det er i 2022 lykkedes at etablere en bylivsgruppe, som med support fra community-manageren faciliterer fællesaktiviteter for beboerne – alt sammen finansieret af ejendomsejerne via indbetaling til grundejerforeningen.