Til Boligforeningernes Dag kan I høre oplæg fra Peter Jayaswal, direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, der sætter fokus på fremtidige rammer for den finansielle sektor på ESG-området.
ESG – fremtidens dagsorden
ESG, som står for Environmental, Social, and Governance, er en dagsorden, der vil spille en central rolle i fremtidens finansiering. Det handler om, hvordan virksomheder og foreninger håndterer miljømæssige udfordringer, sociale forhold og god ledelse.
For boligforeninger er det især relevant, da finansielle institutioner som banker og realkreditinstitutter i stigende grad inddrager ESG-faktorer i deres lånebeslutninger.
Bliv klædt godt på til fremtiden
Til Boligforeningernes Dag kan I høre Peter Jayaswal dele sin erfaring og indsigt om den finansielle sektors skiftende landskab. Bliv klogere på, hvordan I i fremtiden sikrer økonomisk levedygtighed og bidrager til en mere bæredygtig fremtid.
Hør Peter Jayaswals oplæg på Hovedscenen til Boligforeningernes Dag.